3.3.18 Egne refleksioner og Thinklink "Differencering "

egne kommentarer og redskabsafprøvelse efter dagen med differencering på DigiTek!
 Thinglink som en måde at differencere. Ved at stille sig på cirklerne kan eleverne /kursisterne vælge at gå ind og læse bagved om et emne /måske relateret til en sværhedsgrad? en læringstil- f.eks: video, tekst, oplæsning osv.... .
Spændende mulighed, som jeg dog i første omgang ikke helt kan hvordan jeg kan overfører til medicinkurserne....( ideen arbejder ...!)

kjlj

slides differentiering og elev læringsforudsætninger

klklæk

Qr kode til kapitel om lægemiddel regning

kapitel 4 lægemiddelberegning  af Henrik Andersen

eksempel på film om medicinregning

medicinregning. 

analyse vha den e-didaktiske læringsmodel

8.2.2018
Overvejelser og refleksioner i forhold til konsulentfunktionen.
Hvorvidt konsulenten kan sige at have være "i nogen grad" i forhold til online forløbet.!

 vi startede med at drøfte at vi lidt manglede nogle indledende præcision af forløbets lærlings-formål. .I forhold til forudsætninger følte vi ikke at det helt var blevet inddraget i forhold til hvor vi hver især var.

1. der var udarbejdet en konkret vejledning.
2. motivationen til at lære at arbejde med Blog var der.
3. Vi manglede lidt fornemmelsen af differencering var tilstede
4.Vi mener at faglige og processuel vejledning mener vi var af asynkron karakter.
5. også evalueringen var asynkron

obs vi arbejder måske i alle tre dele i løbet zf en undervisnibng

vigtige link

http://edidaktik.evidencenter.dk/Dialog/Dialog.html
E-didaktiske model

1.2.2018 Indlæg c) –evaluering af dagens forløb via Blog skrivning

Jeg synes det faktisk fungerede bedre end jeg havde forventet.

 Jeg var udfordret af mine egne begrænsninger i forhold til teknikken. Jeg mangler en systematik og rutine i at bruge blog, og jeg mangler færdigheder i forhold til at uploade billeder mm. 

Men når det er sagt, så fik jeg også meget ud af at skulle skrive og præsentere een problemstilling skriftligt. Jeg forsøgte at være rimelig stringent i forhold til den tid der var afsat til opgaven, og det var faktisk en hjælp for mig. Jeg kører ellers let ud af et spor og lader det tage alt for meget tid. Så i det lys var det en personlig god læring at skulle comitte sig til at overholde tidsfristerne. J

Jeg kunne også have gennemgået de enkelte teoretikere i særskilte afsnit, og jeg ville have fået endnu mere ud af det. Det kunne (ville) dog kræve at jeg var startet tidligere og havde forberedt mig endnu mere asynkront. Netop denne mulighed for at arbejde forskudt (asynkront), er en fordel ved denne metode.

Rent teknisk arbejdede jeg i et word dokument undervejs, og satte det ind når jeg var færdig. Det funderede fint, bortset fra at den altså ikke kunne tage billedmaterialet med over?!

Undervisningsmaterialerne var gode med deres eksempler på hvordan der kan anvendes forskellige læringsstile. 

Rigtig god oplevelse også at få teoretikerne præsenteret via video. Og dejligt at få repeteret dem i det hele taget. Spændende og sjovt også at læse dem bearbejdet og brugt hos peerJ. Det skabte da også refleksioner tilbage til min egen forståelse af begreberne, såvel som den feed back der blev givet var god og konstruktiv.

Den forberedende litteratur og læsemængde var helt passende J

Det var spændende at gå mere konkret ned i en læringssituation. Det skabte refleksion både i forbindelse med egen skrive proces, men også i forhold til feed-back.

Jeg tænker metoden egner sig bedst hvis man har samme praksis. Jeg tog mig selv i at bruge meget energi på at forklare hvordan min praksis så ud, i forhold til de korte forløb og de vilkår AMU eksisterer under.

 Det er ikke sikkert at min peer oplevede at det betød så meget, men jeg ved jeg jeg selv føler jeg skal have det helt på plads! J  Men igen… måske noget man kunne have aftalt inden, og så evt. lagt systematisk ind i et særskilt afsnit?

Jeg har fået god feed back, og anerkendelse i forhold til de tanker jeg gør mig. Det er jo i sig selv motiverende for at forsætte.  Samtidig er jeg blevet inspireret i forhold til f.eks hvordan kursisterne måske kan starte med at lave en kort præsentation af dem selv på Fronter for dem der er motiveret for det.. kunne det måske endda været via video?!.

Tidsmæssigt så synes jeg dagen er fløjet afsted, og at den har været både aktiv og produktiv.

Jeg mangler stadig helt at gennemskue hvor jeg kan finde kommentar og hvordan funktionen med at jeg får besked undervejs når der er skrevet et indlæg fungerer. Jeg får det –tror jeg på min arbejdsmail, så måske jeg også kan indstille min private G-mail til at give besked?

Det tiltaler mig at man kan arbejde og have det hele samlet, og jeg ser frem til jeg får lært at bruge etiketter rigtigt :-).

1.2.2018 indlæg b.

 I forhold til mine problemstillinger, der jo er kendetegnende ved at jeg kun møder kursisterne ganske kort. 

Jeg har ikke mulighed for at få uddybende indsigt i den enkeltes forudsætninger og det kan være svært at spotte hvor netop nærmeste udviklings zone er når der er 25 kursister. Særlig når vi har lagt dagen for lægemiddelberegning som nummer 2 ud af 5.

Men jeg kommer til at tænke på at jeg måske kan udnytte det at de har mulighed for at tilgå FRONTER rummet ca. en uge inden de starter på kursus.

Jeg kunne prøve at tilrettelægge måske video -en videooptagelse hvor jeg præsenterer både målene og metoderne vi arbejder med på kurset, og også her komme ind på at lægemiddel beregning er en metode til at skabe patient-sikkerhed (som jeg også i undervisningen understreger.) 

Måske jeg konkret kan vise eksempeler hvor det giver mening at kunne ”tjekke” og selv omregne. - F.eks i forhold til præparaterne i tryghedskassen som mange møder ude i primær.

Jeg oplever at det i forhold til omregning kan give mening at anvende måleforhold de i forvejen kender fra deres køkken, angivelse af fedt procent i pålæg fra supermarkedet, tænke mængde ind i forhold til f.eks 1 gram (1000 mg panodil) som de fleste kender. Dette for at praksisgøre begreberne. Her kunne også anvendes videofilm med billeder til at understøtte forståelsen af gram, milligram, ml. mm.

I forhold til differencering har jeg prøvet med RØD GUL GRØN inddelingen. Men pga. den korte tid på kurset har de svært ved at score sig selv før de ser opgaverne som de øver med i undervisningen (ca. 30 min).  Inden dem ,der kan selv,  for fordelt sig i forhold til behovet for hjælp, så går tiden let.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at det måske også var noget de kunne arbejde med hjemme i forbindelse med at jeg f.eks tilrettelagde undervisning ved at lave flipped classroom.  I flipped classroom vender man undervisningen om således at de præsenteres for det oplæg jeg giver dem i klassen hjemme når de har tid og mulighed som forberedelse, og så i klasserummet arbejder med at løse opgaverne.

I praksis kunne det handle om at jeg talte samtidig med slideshow (power-point) og om muligt kunne arbejde med en lyspen eller lignende til at pege med.? –tror der findes et program for det.

Fronter er den elektroniske platform vil hidtil har arbejdet med. Den indeholder forskellige muligheder for at arbejde med f.eks elektroniske opgavebesvarelser, men også muligheder for at relevante link,  anvende quiz mm.  Her tror jeg, at  jeg vil kunne finde noget jeg kunne lægge ind, hvor de dels kunne score sig selv i forhold til rød, gul, grøn -differenceringen og dels ved at lægge link til opgaver så de kunne udfordre sig selv i relation til nærmeste udviklings zone.

Jeg har også brugt kahoot i forbindelse med repetition. En mulighed er også at bede kursisterne om at formulerer beregningsspørgsmål som jeg så putter ind i en kahoot som vi spiller dagen efter f.eks. Det plejer kursisterne at være ret begejstrede for, og jeg får udnyttet det rent læringspædagogisk J

PS. I kursus enheden skal vi arbejde med Fronter resten af året inden vi som resten af sosuc overgår til ”It’s learning  ! (måske, nu må vi jo se J !) Ingen har haft mulighed for at være på kurser og blive introduceret, så det er udsat for vores vedkommende. Det er også en vigtig forudsætning at underviserne behersker det digitale rimeligt i relation til at bruge det som læringsmetode. Når det så er sagt, så oplever jeg faktisk også at det skaber god stemning og energi i klassen når ”de” får lov at hjælpe læren J 

Vi er netop gået over til et IT netværk (hedder det mon det) som skule være hurtigere og mere let at arbejde med!? -for det vil helt sikker styrke glæden og motivationen fra alles side:-)

1.2.2018 - Opgave ”Illeris ideer om læring”- mine tanker og refleksioner i relation til.

Indlæg a)

Knud Illeris er en dansk anerkendt læringsforsker, der har haft stor betydning for det læringsdidaktiske felt gennem de sidste 20 år.

Illeris mener grundlæggende at al læring omfatter to forskellige processer. Den der foregår på individ plan og bygger på den enkeltes individuelle erfaringer og forudsætninger og den som foregår og er under påvirkning af de impulser og påvirkninger omgivelserne bidrager med.Dette kalder Illeris samspilsfaktorer.

Læring foregår dels på det bevidste plan, og handler om vores bevidste ”rettethed” mod det der skal læres, og på et mere ubevidst plan. Den enkeltes grad af motivation har betydning for læringen. Følelsesmæssige faktorer kan påvirke motivationen, og det Illeris betegner som Drivkraften for læring.

Når Illeris sætter sine 3 kernebegreber indhold, drivkraft og samspil i relation til læring, skaber han en model der muliggør refleksion over undervisning og undervisningsplanlægning på god og systematisk og overskuelig måde.

Her skulle være indsat en model af Illeris læringstrekant, der er mere illustrativ end den jeg tidligere har indsat på Bloggen. 

Når jeg tænker på situationer hvor jeg i forhold til mine kursister fornemmer de kan have læringsmæssige udfordringer er det ofte ud fra en subjektiv oplevelse. Jeg registrerer de ser frustrerede ud, de sukker, lægger blyanten demonstrativt mm.

Ofte er det bare en registrering, men når jeg har mulighed for at spørge ind til og konfronterer dem med hvad jeg fornemmer, så oplever jeg tit at det kan har indflydelse på deres efterfølgende motivation i positiv retning!? Bevidstgørelse og refleksion medvirker til den ” rettede” opmærksomhed, som Illeris kalder det?

Nogle af de mere generelle eksempler på områder kursisterne har læringsmæssige udfordringer med kan være når de præsenteres for FRONTER og den måde de her skal arbejde med skriftlige besvarelser.

 Typisk bliver opgaverne efter dagens teoretiske oplæg lagt ud til besvarelser som ”fjernundervisning”. De krav det stiller til IT- elektroniske færdigheder og kan tit virke udfordrende for generationen af ” ikke IT- indfødte”. Er der samtidig tekniske problemer med at kunne komme på nettet, kan der hos nogle opstå en grad af démotivering og let opgivende frustration. –drivkraften påvirkes?

I forhold til det, der er annonceret i kursuskataloget, og det de så oplever de også skal bruge ressourcer på afstedkommer en ubalance. I relation til Illeris tænker jeg at det er et ”omverdens” krav, eller en samspils påvirkning. Ved ikke at have afstemt kursisternes forventninger kan have indflydelse for deres motivation og drivkraft?  Tænker en mulighed for at imødekomme denne påvirkning kunne være at orientere og kommunikere dem mere tydeligt inden kursus start.

Når det samtidig driller i forhold til deres LOG in koder, så skaber det negativ frustration. At de skal afleverer opgaverne for at vi kan dokumenterer og legaliserer at de ikke nødvendigvis skal være på skolen fra 8.30-16.00 hver dag, men kan arbejde med opgaverne asynkront.

De stresses lidt af at de ikke kan koncentrerer sig når klokken passere 14.00, og får noget ud af at sidde med opgaverne på skolen, samtidig med at flere også mener de har brug for hjælpen til at læse og besvarer opgaverne. SKAL bestå en eksamen i medicin, påvirker dem givetvis også forskelligt i forhold til motivationen Drivkraft.

Eksempel :Særlig udfordrende oplever mange at lægemiddelberegning er. Her har mange af kursisterne udfordringer. Mange har dårlige oplevelser /erfaringer med fra folkeskolen, og for mange går klappen ned, når de skal læse og forstå et regnestykke. I forhold til Illeris tænker jeg det påvirker Drivkraften ved at deres følelser aktiveres på negativ vis. Den viden og de færdigheder de i forhold til indhold skal tilegne sig på kurset, er måske ikke helt tydelig nok.?

Når vi arbejder med lægeberegning (ca. 3 lektioner) starter vi i klassen med en kort gennemgang af omskrivninger af enheder. f.eks fra gram-milligram-mikrogram, beregning af % koncentration i salver, opløsning mm. Til sidst sættes det sammen i tekststykker hvor delene skal kombineres og sættes korrekt op. Her begynder der ofte at opstå problemer og uro i klassen, og forskellen på deres forudsætninger og erfaringer med området bliver tydelig. Efter gennemgang og arbejde med mindre opgaver undervejs, får de opgaver med hjem de skal arbejde med selv.

De har inden undervisningen desuden skulle forberede sig ved at læse om beregning af lægemiddel doseringer og omskrivning af enheder mm. i en printet eller elektronisk version. Nogle giver udtryk for at det (at læse) fungerede godt for dem, andre at det blot vækkede mere forvirring og frustration. Mange har også svært ved at få lægemiddelregningen til at skabe mening. De mener ikke de behøver at kunne lave disse beregninger, da det altid vil være lægernes konkrete ordinationer. Eller ”systemet” –FMK der laver omregningerne!? Illeris betoner også vigtigheden af den meningsskabende faktor i forhold til læring!

Det er i forhold til medicinberegnings delen for Social-og assistenter er kendetegnende ved at være konkret og fakta baseret (naturvidenskabelig) viden, som traditionelt set nok er blevet tilgået ud fra en behavioristisk tilgang til læring?

Hele temaet ”Medicinadministration” indeholder en høj grad af konkret viden. Det stiller krav til mig som underviser i forhold til at finde alternative læringsmetoder, der også tager højde for undervisnings differencering. Det appellerer til inddragelse af flere forskellige læringsstile og metoder da feltet er meget spredt.

Mange har ikke konkrete praksis erfaringer med medicinhåndtering at bygge på og mange har svært ved koble medicins virkning og bivirkning med det de kan observerer hos deres borgere.

Som underviser bliver en vigtig opgave at skaber motivation og nysgerrighed overfor et emnet der på mange måde ikke kan underkastes diskussion, refleksion og samarbejde, som mange af de områder kursisterne arbejder med i det relationelle arbejde med patienter og borgere.

Det indhold som kursisterne skal lære på kurserne er formuleret ved AMU mål.

Medicinadministration” -  AMU-mål: Mål 1: Observere borgerens tilstand og reagere hensigtsmæssigt ved forandringer og medicinudløste forgiftningstilstande på baggrund af viden om lægemidlers virkning, bivirkning og interaktion Mål 2: Anvende sundhedsprofessionelle internetbasserede databaser til at søge viden om de enkelte lægemidlers indikationer, virkning, bivirkninger og interaktioner samt styrker og enheder Mål 3: Handle hensigtsmæssigt i forbindelse med medicinadministration på baggrund af viden om ansvar og kompetence, samt viden om de sikkerhedsmæssige aspekter i den aktuelle kontekst Mål 4: Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder borgere og professionelle, i forbindelse med medicinadministration

Metoderne til at arbejde for at opnå målene, tilrettelægges af underviseren ud fra sammensætningen på holdet-kursisternes forudsætninger, således af de indholdsmæssigt og metodemæssigt tilpasses kursisternes praksis så relevant så muligt. Dvs. beregningsdelen indgår ikke så detaljeret på pædagog-holdene selvom AMU målene er de samme, og tidsrammen på 5 kursusdage den samme!

AMU målene kan siges at indeholde beskrivelser af de færdigheder, forståelser og indsigter kursisterne skal have tilegnet sig når kurset slutter. F.eks at blive i stand til at kende tegn på forgiftning at de hyppigst forekomne præparater, kunne anvende internetbaserede databaser som medicin.dk, kunne samarbejde med andre omkring medicin håndteringen mm. Det er vel det Illeris kalder Indhold.