1.2.2018 - Opgave ”Illeris ideer om læring”- mine tanker og refleksioner i relation til.

Indlæg a)

Knud Illeris er en dansk anerkendt læringsforsker, der har haft stor betydning for det læringsdidaktiske felt gennem de sidste 20 år.

Illeris mener grundlæggende at al læring omfatter to forskellige processer. Den der foregår på individ plan og bygger på den enkeltes individuelle erfaringer og forudsætninger og den som foregår og er under påvirkning af de impulser og påvirkninger omgivelserne bidrager med.Dette kalder Illeris samspilsfaktorer.

Læring foregår dels på det bevidste plan, og handler om vores bevidste ”rettethed” mod det der skal læres, og på et mere ubevidst plan. Den enkeltes grad af motivation har betydning for læringen. Følelsesmæssige faktorer kan påvirke motivationen, og det Illeris betegner som Drivkraften for læring.

Når Illeris sætter sine 3 kernebegreber indhold, drivkraft og samspil i relation til læring, skaber han en model der muliggør refleksion over undervisning og undervisningsplanlægning på god og systematisk og overskuelig måde.

Her skulle være indsat en model af Illeris læringstrekant, der er mere illustrativ end den jeg tidligere har indsat på Bloggen. 

Når jeg tænker på situationer hvor jeg i forhold til mine kursister fornemmer de kan have læringsmæssige udfordringer er det ofte ud fra en subjektiv oplevelse. Jeg registrerer de ser frustrerede ud, de sukker, lægger blyanten demonstrativt mm.

Ofte er det bare en registrering, men når jeg har mulighed for at spørge ind til og konfronterer dem med hvad jeg fornemmer, så oplever jeg tit at det kan har indflydelse på deres efterfølgende motivation i positiv retning!? Bevidstgørelse og refleksion medvirker til den ” rettede” opmærksomhed, som Illeris kalder det?

Nogle af de mere generelle eksempler på områder kursisterne har læringsmæssige udfordringer med kan være når de præsenteres for FRONTER og den måde de her skal arbejde med skriftlige besvarelser.

 Typisk bliver opgaverne efter dagens teoretiske oplæg lagt ud til besvarelser som ”fjernundervisning”. De krav det stiller til IT- elektroniske færdigheder og kan tit virke udfordrende for generationen af ” ikke IT- indfødte”. Er der samtidig tekniske problemer med at kunne komme på nettet, kan der hos nogle opstå en grad af démotivering og let opgivende frustration. –drivkraften påvirkes?

I forhold til det, der er annonceret i kursuskataloget, og det de så oplever de også skal bruge ressourcer på afstedkommer en ubalance. I relation til Illeris tænker jeg at det er et ”omverdens” krav, eller en samspils påvirkning. Ved ikke at have afstemt kursisternes forventninger kan have indflydelse for deres motivation og drivkraft?  Tænker en mulighed for at imødekomme denne påvirkning kunne være at orientere og kommunikere dem mere tydeligt inden kursus start.

Når det samtidig driller i forhold til deres LOG in koder, så skaber det negativ frustration. At de skal afleverer opgaverne for at vi kan dokumenterer og legaliserer at de ikke nødvendigvis skal være på skolen fra 8.30-16.00 hver dag, men kan arbejde med opgaverne asynkront.

De stresses lidt af at de ikke kan koncentrerer sig når klokken passere 14.00, og får noget ud af at sidde med opgaverne på skolen, samtidig med at flere også mener de har brug for hjælpen til at læse og besvarer opgaverne. SKAL bestå en eksamen i medicin, påvirker dem givetvis også forskelligt i forhold til motivationen Drivkraft.

Eksempel :Særlig udfordrende oplever mange at lægemiddelberegning er. Her har mange af kursisterne udfordringer. Mange har dårlige oplevelser /erfaringer med fra folkeskolen, og for mange går klappen ned, når de skal læse og forstå et regnestykke. I forhold til Illeris tænker jeg det påvirker Drivkraften ved at deres følelser aktiveres på negativ vis. Den viden og de færdigheder de i forhold til indhold skal tilegne sig på kurset, er måske ikke helt tydelig nok.?

Når vi arbejder med lægeberegning (ca. 3 lektioner) starter vi i klassen med en kort gennemgang af omskrivninger af enheder. f.eks fra gram-milligram-mikrogram, beregning af % koncentration i salver, opløsning mm. Til sidst sættes det sammen i tekststykker hvor delene skal kombineres og sættes korrekt op. Her begynder der ofte at opstå problemer og uro i klassen, og forskellen på deres forudsætninger og erfaringer med området bliver tydelig. Efter gennemgang og arbejde med mindre opgaver undervejs, får de opgaver med hjem de skal arbejde med selv.

De har inden undervisningen desuden skulle forberede sig ved at læse om beregning af lægemiddel doseringer og omskrivning af enheder mm. i en printet eller elektronisk version. Nogle giver udtryk for at det (at læse) fungerede godt for dem, andre at det blot vækkede mere forvirring og frustration. Mange har også svært ved at få lægemiddelregningen til at skabe mening. De mener ikke de behøver at kunne lave disse beregninger, da det altid vil være lægernes konkrete ordinationer. Eller ”systemet” –FMK der laver omregningerne!? Illeris betoner også vigtigheden af den meningsskabende faktor i forhold til læring!

Det er i forhold til medicinberegnings delen for Social-og assistenter er kendetegnende ved at være konkret og fakta baseret (naturvidenskabelig) viden, som traditionelt set nok er blevet tilgået ud fra en behavioristisk tilgang til læring?

Hele temaet ”Medicinadministration” indeholder en høj grad af konkret viden. Det stiller krav til mig som underviser i forhold til at finde alternative læringsmetoder, der også tager højde for undervisnings differencering. Det appellerer til inddragelse af flere forskellige læringsstile og metoder da feltet er meget spredt.

Mange har ikke konkrete praksis erfaringer med medicinhåndtering at bygge på og mange har svært ved koble medicins virkning og bivirkning med det de kan observerer hos deres borgere.

Som underviser bliver en vigtig opgave at skaber motivation og nysgerrighed overfor et emnet der på mange måde ikke kan underkastes diskussion, refleksion og samarbejde, som mange af de områder kursisterne arbejder med i det relationelle arbejde med patienter og borgere.

Det indhold som kursisterne skal lære på kurserne er formuleret ved AMU mål.

Medicinadministration” -  AMU-mål: Mål 1: Observere borgerens tilstand og reagere hensigtsmæssigt ved forandringer og medicinudløste forgiftningstilstande på baggrund af viden om lægemidlers virkning, bivirkning og interaktion Mål 2: Anvende sundhedsprofessionelle internetbasserede databaser til at søge viden om de enkelte lægemidlers indikationer, virkning, bivirkninger og interaktioner samt styrker og enheder Mål 3: Handle hensigtsmæssigt i forbindelse med medicinadministration på baggrund af viden om ansvar og kompetence, samt viden om de sikkerhedsmæssige aspekter i den aktuelle kontekst Mål 4: Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder borgere og professionelle, i forbindelse med medicinadministration

Metoderne til at arbejde for at opnå målene, tilrettelægges af underviseren ud fra sammensætningen på holdet-kursisternes forudsætninger, således af de indholdsmæssigt og metodemæssigt tilpasses kursisternes praksis så relevant så muligt. Dvs. beregningsdelen indgår ikke så detaljeret på pædagog-holdene selvom AMU målene er de samme, og tidsrammen på 5 kursusdage den samme!

AMU målene kan siges at indeholde beskrivelser af de færdigheder, forståelser og indsigter kursisterne skal have tilegnet sig når kurset slutter. F.eks at blive i stand til at kende tegn på forgiftning at de hyppigst forekomne præparater, kunne anvende internetbaserede databaser som medicin.dk, kunne samarbejde med andre omkring medicin håndteringen mm. Det er vel det Illeris kalder Indhold.