1. vejledning

1.vejledning / F2F Flemming og Engelke

Kort om konteksten. Begge uddannede sygeplejersker med mange års erfaring fra praksis både indenfor både primær- og sekundærsektor.
Undervisningsmæssig erfaring med AMU på henholds 2 år og 17 år.


Generel for AMU: Læringsteoretisk problemstilling:

Kursisterne møder på kurserne ofte med meget forskellige faglige forudsætninger. (Flere med læse/skrive/regne vanskeligheder).Dog har de fleste erfaringer med arbejde indenfor sundhedsvæsnet og /eller det pædagogiske område. Faglærte såvel som ufaglærte.

Kursus-forløbenes længde er varierende fra mellem 2-10 dage. Kursusdagene i AMU- regi kræver studieaktivitet daglig fra 8.30-15.54. Indholdet er på forhånd fastsatte handlingsorienterede kompetencemål..

Den store spredning i både alder og forudsætninger samt de lange kursusdage påvirker ofte både koncentration og motivation hos kursisterne.

konkret eksempel på en læringsteoretisk problemstilling.

På medicin kurserne er en af de typiske udfordringer emnet: “lægemiddelregning”. Gennemgangen og oplægget i klassen trækker ofte uhensigtsmæssigt ud i forhold til den afsatte tid.

Emnet kan for nogle kursister næsten være angstprovokerende,fordi de har dårlige erfaringer “med i bagagen”, i forhold til basale regnefærdigheder, mens andre finder det for let og lidt udfordrende.

Begge problematikker skaber “uro” og påvirker læringsmiljø og engagement på holdet.


Forslag til løsning af problematikkerne kunne være:

Fleksibel tilrettelæggelse
Flipped classroom -
Differentiering


-Illeriis´s Læringens tre dimensioner med fokus på drivkraft
-Læringsteoretisk kunne Kolb-teori inddrages
-Deweys erfaringsbaserede læringsteori.
-E-didaktisk den konstruktivistiske tilgang.


3 . Digitale læringsmidler kunne være :

Think-link?
Socrativ
kahoot
Video
e-learningsprogrammer.

Noter:

Problemstillingen henviser til uro og angst i forhold til manglende basale kundskaber i regning (og læse/skrive).
Kursisterne lærer i forskellige tempi.
Kan læringen gøres individuelt, så dem som har problemer får mere tid, og dem som har fattet det hurtigt, kan arbejde videre uafhængigt af de andre (differentiering)

Hvad vil vi gøre nemmere for kursisterne?
Gøre dem bedre til at regne?
Gøre dem bevidste om deres manglende kompetencer?
Hjælpe hinanden med at blive bedre til medicinregning?

Skal de oplæres i basale regne-metoder? (Visning af metoder på film)
Evt regnespørgsmål omhandlende medicin, med indlejret film med regneeksempler, som støtte til opgaveløsningen.
Individuel eller som gruppe?

Vi kan benytte den eDidaktiske Overvejelsesmodel, med fokus på deltagernes forudsætninger og den konstruktivistiske læringsform, dvs. den læringsform, hvor eleven arbejder selv med hjælp fra et materiale eller læreren.
Herudover kan vi trække på anbefalinger til instruktionsvideoer fra Henning Romme Lund´s bog om flipped learning.

Eksempel på teknologi-inddragelse:
Instruktiv film med regneeksempel i medicinregning.


/ Engelke og Flemming

slide fra skrivebord oploaded vha HTML

slide med link til googledocs . uploadet fra skrivebord



https://docs.google.com/document/d/1Ykn1s5cClIiRaeZuZlsrYdlzAXPSqG0VcjmJbCknh2s/edit

Til mig selv googledocs

googledocs mon et indsat link sender mig hen til dokumentet??


https://docs.google.com/document/d/1Ykn1s5cClIiRaeZuZlsrYdlzAXPSqG0VcjmJbCknh2s/edit

klik her : 

eksempel på feed back model Hattie

Ideer og egne noter i relation til eksamens emne

Ideer / Refleksioner i forhold til flipped learning og eksamen Opgaven skal rette sig mod faggruppen SSA og den skal ligge i AMU mål medicinadministration. Her kan jeg også inddrage Blooms taxonomierne i forhold til lavere indlæring jvf. Model . Kategorien for livslang læring vis niveau 3... . Marmorkage som udtryk for den brede målgruppe pædagoger/ SSA ? Det nationale videnscenter for e- læring , evidensCenterdefinerer e-læring som : "læring der er helt eller delvist medieret af digitale medier" DigiTek modulet og tanker i forhold til eksamen. Opgaven skal rette sig mod faggruppen SSA og den skal ligge i AMU mål medicinadministration. Jeg tænker i forhold til den e didaktiske model at min e- didaktik vil være af instruktivistisk e-læringsform. Her er Formidlingen er i centrum. Metoderne her er eksempelvis instruktionsmateriale, som PowerPoints, video mm. Træningsprogrammer for kursisterne evne til at træne behandlingen af informationerne. Som lærer/ underviser er jeg motiverende , differencierede og vejledende i forhold til elevernes bearbejdning og evaluering. Jeg står i denne form for EKSPERT, den der finder stoffet, er ekspert på det faglige og i forhold til de lærendes proces. I den koorporative læringsproces er læren den ... jeg skal være tydelig i min formulering i forhold til de didaktiske overvejelser: -Hvad skal kursisterne konkret kunne og . Som flipped clasroom metode forestiller jeg mig at det er tilegnelsen af stoffet der gøres til genstand for differencering i forhold til muligheden for at gense materialet flere gange. En mulighed kunne også være at læge materialet ind som litteratur, så de kursister der i højere grad boglige kan tilgå stoffet på den måde...en supplering kan også være mulig for dem der bedst tilegner sig et stof på den måde. -Hvordan tænker jeg forberedelse (synkron/asynkron) ind ? -hvordan skal det introduceres og hvordan skal fordelen være. Her skal tanker i forhold tilgængelighed at mig som underviser også tænkes ind. Såvel som muligheden for at der arbejdes på fælles platform samtidig. -Hvordan kan jeg tænke de digitale teknologier kan hjælpe? -hvordan kan kursisterne opfølgende arbejde (flipped classroom).Hvad for et højere niveau skal kursisterne nå på, og hvordan kan jeg tænker differencering ind i forhold til dem der har brug for at arbejde på et endnu højere plan i forhold til bloom. Jeg kunne forestille mig at der på starten at emnet lå en test (dette vil du efter gennemgang af emnet kunne svare på, således at de for en fornemmelse af hvad målet /niveauet) At der efterfølgende kom den samme test, gav dem mulighed for at score deres egen læring. ?

Dannelse KLAFKI

Klafki -og hans begreber (egne noter) Klafki østtysk dannelsespædagog og didaktiker . Har siden 70'erne præget den danske folkeskole, gymnasie og læreruddannelse. (20 års forsinkelse ) Brugt og introduceret i 70 rene af uddannelseteoretikere fra DPU (Illeris??) I 1800 tallet blev dannelsesbegrebet omfattet både materielt og formelt. Det MATERIELLE omhandler tilegnelsen af selve stoffet, mens det FORMALE fokuserer på de personlige kvaliteter , så som evnen til at tænke , udtrykke sig, løse problemer og tage kritisk stilling. F.eks lægges der i højere grad vægt på den "MATRIELLE" i f.eks kanon-tanken, hvor den FORMALE mere handler om at eleverne lære at samarbejde og omgås hinanden. I sin rene form er de ikke adskildt, men den pædagogiske tilgang mere dominerende hos den ene eller anden lærer!? Klafki gjorde dog op med denne adskillelse og og skabte en tredie dannelsesopfattelse. : "DEN KATEGOIAaLE OPFATTELSE " . Didaktiske må være mere åben overfor PRAKSIS.. Dermed stilles der større krav til udvælgelsen af stof og indhold, idet den skal afspejle en større helhed. Ud over at afvise skellet mellem de to begreber Materielle og Formale afviser Klafki også skellet mellem de to afarter af disse begreber ( KLAaSSISKE og METODISKE) Klafki definition på et nyt dannelsesbegreb bliver som en syntese af de tidligere begreber " Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed "kategorial" har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed -takket være indsigt erfaringer , oplevelse af "kategorial " art som et menneske selv har fuldbyrdet. " Dannelse er altså afhængig af at man har lært noget , men den er ligeså afhængig af at man har tilegnet sig en ny tænkemåde, væremåde eller syn på verden. Det vigtige mener Kafki er at læreren fremelsker almindelige kundskaber , som kan lagre strukturer og overførselsværdi. = EKSEMPLARISK LÆRING!!! Dvs der i undervisningen skal tages højde for elevernes forforståelse,og anse dem for selvstændige og fornuftige mennesker ( det subjektive) men samtidig skal de introduceres til den viden og de metoder mennesker før dem har tilegnet indenfor forskellige fag og fakulteter ( objektive) Klafki opererer med 5 EPOKALE begreber, som også i dag inddrages i gymnasie faget : almen studieforberedelse. fredsspørgsmålet Miljøspørgsmålet Den samfundsskabte ulighed Den moderne kommunikations teknologi Jeg -du-forholdet