Et andet eksempel på omregning af enheder i forbindelse med medicinberegning

2. vejledning

link til eksempel på video i forbindelse med eksamen


link til synopsis 2. vejledning klik her :


QR kode til videoen

1. vejledning

1.vejledning / F2F Flemming og Engelke

Kort om konteksten. Begge uddannede sygeplejersker med mange års erfaring fra praksis både indenfor både primær- og sekundærsektor.
Undervisningsmæssig erfaring med AMU på henholds 2 år og 17 år.


Generel for AMU: Læringsteoretisk problemstilling:

Kursisterne møder på kurserne ofte med meget forskellige faglige forudsætninger. (Flere med læse/skrive/regne vanskeligheder).Dog har de fleste erfaringer med arbejde indenfor sundhedsvæsnet og /eller det pædagogiske område. Faglærte såvel som ufaglærte.

Kursus-forløbenes længde er varierende fra mellem 2-10 dage. Kursusdagene i AMU- regi kræver studieaktivitet daglig fra 8.30-15.54. Indholdet er på forhånd fastsatte handlingsorienterede kompetencemål..

Den store spredning i både alder og forudsætninger samt de lange kursusdage påvirker ofte både koncentration og motivation hos kursisterne.

konkret eksempel på en læringsteoretisk problemstilling.

På medicin kurserne er en af de typiske udfordringer emnet: “lægemiddelregning”. Gennemgangen og oplægget i klassen trækker ofte uhensigtsmæssigt ud i forhold til den afsatte tid.

Emnet kan for nogle kursister næsten være angstprovokerende,fordi de har dårlige erfaringer “med i bagagen”, i forhold til basale regnefærdigheder, mens andre finder det for let og lidt udfordrende.

Begge problematikker skaber “uro” og påvirker læringsmiljø og engagement på holdet.


Forslag til løsning af problematikkerne kunne være:

Fleksibel tilrettelæggelse
Flipped classroom -
Differentiering


-Illeriis´s Læringens tre dimensioner med fokus på drivkraft
-Læringsteoretisk kunne Kolb-teori inddrages
-Deweys erfaringsbaserede læringsteori.
-E-didaktisk den konstruktivistiske tilgang.


3 . Digitale læringsmidler kunne være :

Think-link?
Socrativ
kahoot
Video
e-learningsprogrammer.

Noter:

Problemstillingen henviser til uro og angst i forhold til manglende basale kundskaber i regning (og læse/skrive).
Kursisterne lærer i forskellige tempi.
Kan læringen gøres individuelt, så dem som har problemer får mere tid, og dem som har fattet det hurtigt, kan arbejde videre uafhængigt af de andre (differentiering)

Hvad vil vi gøre nemmere for kursisterne?
Gøre dem bedre til at regne?
Gøre dem bevidste om deres manglende kompetencer?
Hjælpe hinanden med at blive bedre til medicinregning?

Skal de oplæres i basale regne-metoder? (Visning af metoder på film)
Evt regnespørgsmål omhandlende medicin, med indlejret film med regneeksempler, som støtte til opgaveløsningen.
Individuel eller som gruppe?

Vi kan benytte den eDidaktiske Overvejelsesmodel, med fokus på deltagernes forudsætninger og den konstruktivistiske læringsform, dvs. den læringsform, hvor eleven arbejder selv med hjælp fra et materiale eller læreren.
Herudover kan vi trække på anbefalinger til instruktionsvideoer fra Henning Romme Lund´s bog om flipped learning.

Eksempel på teknologi-inddragelse:
Instruktiv film med regneeksempel i medicinregning.


/ Engelke og Flemming

slide fra skrivebord oploaded vha HTML

slide med link til googledocs . uploadet fra skrivebord



https://docs.google.com/document/d/1Ykn1s5cClIiRaeZuZlsrYdlzAXPSqG0VcjmJbCknh2s/edit

Til mig selv googledocs

googledocs mon et indsat link sender mig hen til dokumentet??


https://docs.google.com/document/d/1Ykn1s5cClIiRaeZuZlsrYdlzAXPSqG0VcjmJbCknh2s/edit

klik her : 

eksempel på feed back model Hattie

Ideer og egne noter i relation til eksamens emne

Ideer / Refleksioner i forhold til flipped learning og eksamen Opgaven skal rette sig mod faggruppen SSA og den skal ligge i AMU mål medicinadministration. Her kan jeg også inddrage Blooms taxonomierne i forhold til lavere indlæring jvf. Model . Kategorien for livslang læring vis niveau 3... . Marmorkage som udtryk for den brede målgruppe pædagoger/ SSA ? Det nationale videnscenter for e- læring , evidensCenterdefinerer e-læring som : "læring der er helt eller delvist medieret af digitale medier" DigiTek modulet og tanker i forhold til eksamen. Opgaven skal rette sig mod faggruppen SSA og den skal ligge i AMU mål medicinadministration. Jeg tænker i forhold til den e didaktiske model at min e- didaktik vil være af instruktivistisk e-læringsform. Her er Formidlingen er i centrum. Metoderne her er eksempelvis instruktionsmateriale, som PowerPoints, video mm. Træningsprogrammer for kursisterne evne til at træne behandlingen af informationerne. Som lærer/ underviser er jeg motiverende , differencierede og vejledende i forhold til elevernes bearbejdning og evaluering. Jeg står i denne form for EKSPERT, den der finder stoffet, er ekspert på det faglige og i forhold til de lærendes proces. I den koorporative læringsproces er læren den ... jeg skal være tydelig i min formulering i forhold til de didaktiske overvejelser: -Hvad skal kursisterne konkret kunne og . Som flipped clasroom metode forestiller jeg mig at det er tilegnelsen af stoffet der gøres til genstand for differencering i forhold til muligheden for at gense materialet flere gange. En mulighed kunne også være at læge materialet ind som litteratur, så de kursister der i højere grad boglige kan tilgå stoffet på den måde...en supplering kan også være mulig for dem der bedst tilegner sig et stof på den måde. -Hvordan tænker jeg forberedelse (synkron/asynkron) ind ? -hvordan skal det introduceres og hvordan skal fordelen være. Her skal tanker i forhold tilgængelighed at mig som underviser også tænkes ind. Såvel som muligheden for at der arbejdes på fælles platform samtidig. -Hvordan kan jeg tænke de digitale teknologier kan hjælpe? -hvordan kan kursisterne opfølgende arbejde (flipped classroom).Hvad for et højere niveau skal kursisterne nå på, og hvordan kan jeg tænker differencering ind i forhold til dem der har brug for at arbejde på et endnu højere plan i forhold til bloom. Jeg kunne forestille mig at der på starten at emnet lå en test (dette vil du efter gennemgang af emnet kunne svare på, således at de for en fornemmelse af hvad målet /niveauet) At der efterfølgende kom den samme test, gav dem mulighed for at score deres egen læring. ?

Dannelse KLAFKI

Klafki -og hans begreber (egne noter) Klafki østtysk dannelsespædagog og didaktiker . Har siden 70'erne præget den danske folkeskole, gymnasie og læreruddannelse. (20 års forsinkelse ) Brugt og introduceret i 70 rene af uddannelseteoretikere fra DPU (Illeris??) I 1800 tallet blev dannelsesbegrebet omfattet både materielt og formelt. Det MATERIELLE omhandler tilegnelsen af selve stoffet, mens det FORMALE fokuserer på de personlige kvaliteter , så som evnen til at tænke , udtrykke sig, løse problemer og tage kritisk stilling. F.eks lægges der i højere grad vægt på den "MATRIELLE" i f.eks kanon-tanken, hvor den FORMALE mere handler om at eleverne lære at samarbejde og omgås hinanden. I sin rene form er de ikke adskildt, men den pædagogiske tilgang mere dominerende hos den ene eller anden lærer!? Klafki gjorde dog op med denne adskillelse og og skabte en tredie dannelsesopfattelse. : "DEN KATEGOIAaLE OPFATTELSE " . Didaktiske må være mere åben overfor PRAKSIS.. Dermed stilles der større krav til udvælgelsen af stof og indhold, idet den skal afspejle en større helhed. Ud over at afvise skellet mellem de to begreber Materielle og Formale afviser Klafki også skellet mellem de to afarter af disse begreber ( KLAaSSISKE og METODISKE) Klafki definition på et nyt dannelsesbegreb bliver som en syntese af de tidligere begreber " Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed "kategorial" har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed -takket være indsigt erfaringer , oplevelse af "kategorial " art som et menneske selv har fuldbyrdet. " Dannelse er altså afhængig af at man har lært noget , men den er ligeså afhængig af at man har tilegnet sig en ny tænkemåde, væremåde eller syn på verden. Det vigtige mener Kafki er at læreren fremelsker almindelige kundskaber , som kan lagre strukturer og overførselsværdi. = EKSEMPLARISK LÆRING!!! Dvs der i undervisningen skal tages højde for elevernes forforståelse,og anse dem for selvstændige og fornuftige mennesker ( det subjektive) men samtidig skal de introduceres til den viden og de metoder mennesker før dem har tilegnet indenfor forskellige fag og fakulteter ( objektive) Klafki opererer med 5 EPOKALE begreber, som også i dag inddrages i gymnasie faget : almen studieforberedelse. fredsspørgsmålet Miljøspørgsmålet Den samfundsskabte ulighed Den moderne kommunikations teknologi Jeg -du-forholdet

15.3.18 : Egne refleksioner til "Transfer og samarbejde" (wiki og blogs)

Mine refleksioner efter Undervisning d. 15.3.18:  emne :TRANSFER

Spændende emne. Super væsentligt også i relation til kursus og medicin-holdene.Hvordan omsættes deres nyerhvervede viden i praksis?. Mit fokus på den sidste dag med pædagogerne igår var derfor også at de mere konkret (efter en walk and talk tur) skulle formulere og nedskrive til eget brug- hvordan de konkret forestillede sig de kunne gå tilbage på deres bosteder og anvende kurset.
 Mon man kunne bruge en PADLET f.eks i klassen, hvor kursisternes individuelle forslag så også  kunne deles. ?? -ses og gemmes?

Transfer og transformativ læring. Historisk et opgør med tankpasser pædagogikken (behavoristiske og  kognitive syn på læring!) -HIM og HIPPE har fokus på kontekstens betydning.

Begrebsliggørelsen: transformativ læring muliggør talen om en selvstændig læringsproces hvor interaktionen mellem elev- /er og undervisere  kan tilrettelægges didaktisk. Jeg kommer til at tænke på min tid som uddannelses konsulent og repræsentant for praksis. Elevplan blev dengang introduceret for os i kommunerne som et fælles værktøj skole-elev og arbejdsgiver kunne tilgå. ( lærings- platform? ) Grænseskrydsning:

§Grænsekrydsning er et koncept, der er foreslået som en udvidelse af transferbegrebet

§Grænsekrydsning ses som kontinuerte to-vejs handlinger og interaktioner i og imellem to praksisser

§Grænsekrydsning anerkender konflikter og modsætninger – og ser disse som potentiale for læring og udvikling

êêê

Målet er at finde produktive måder at udnytte forskellighed på

§Grænseobjekter fungerer som bindeled (3. rum) mellem praksisser – disse kan være it-baserede 

Eleverne skal orienteres om at det ideale de lærer på skolerne godt kan være forskellig fra hvordan de forskellige fagpraksisser kan se ud. Vigtigt at de orienteres om at direkte transfer (teori-praksis) ikke altid lader sig gøre. Jeg kommer til at tænke på at det også kan være interessant at tale om de forskellige perspektiver på det at være elev.! medarbejder med løn der forventes at møde til tiden, være en del af et praksisfællesskab samtidig med at de skal lære et fag og håndværk.

Hvordan koblingen mellem praktik og skole
Situeret læring jvf. Wenger er transformativ læring. (ikke transferbegrebet)
-Hvorfor og hvad er forskellen?

Eksempler på redskaber der kan arbejde mellem de to verdener (praktik og skole) kunne være.
wikis , blogs, (Wordpres.com ) Her illustreres hvordan eleverne kan bruge hinanden ved at forberede gensidigt på kommende forløb. Samtidig illustreres det hvordan eleverne ved at svare i en fælles blog (kunne det også være goggeldogs?) kan få reflekteret deres egen forståelse. Som i en Wiki,  er der kun de vedtagne subjektive sandheder som historikken foreskriver. På samme måde bliver det interessant at tænke på, at der måske beskrives #fejlopfattelser" af begreber (hmmmm.... spændende og anderledes!). De er jo så i højere grad nødsagede til at være kritiske og selv at forstå og forklare! Som sådan vel også bedre rustet til at møde en praksis hvor de ikke oplever deres skole/ teori hænger sammen med det de ser!!

 Eleverne kunne i praktikken arbejde med teori opgaver, og refleksion fra elever i overståede praktikforløb til kommende på skoleperiode elever... kunne være en måde at forberede på det kommende. Medvirke til at øge den transformative læring?

Google powerpoint

goggleslide

3.3.18 Egne refleksioner og Thinklink "Differencering "

egne kommentarer og redskabsafprøvelse efter dagen med differencering på DigiTek!
 Thinglink som en måde at differencere. Ved at stille sig på cirklerne kan eleverne /kursisterne vælge at gå ind og læse bagved om et emne /måske relateret til en sværhedsgrad? en læringstil- f.eks: video, tekst, oplæsning osv.... .
Spændende mulighed, som jeg dog i første omgang ikke helt kan hvordan jeg kan overfører til medicinkurserne....( ideen arbejder ...!)

kjlj

slides differentiering og elev læringsforudsætninger

klklæk

Qr kode til kapitel om lægemiddel regning

kapitel 4 lægemiddelberegning  af Henrik Andersen

eksempel på film om medicinregning

medicinregning. 

analyse vha den e-didaktiske læringsmodel

8.2.2018
Overvejelser og refleksioner i forhold til konsulentfunktionen.
Hvorvidt konsulenten kan sige at have være "i nogen grad" i forhold til online forløbet.!

 vi startede med at drøfte at vi lidt manglede nogle indledende præcision af forløbets lærlings-formål. .I forhold til forudsætninger følte vi ikke at det helt var blevet inddraget i forhold til hvor vi hver især var.

1. der var udarbejdet en konkret vejledning.
2. motivationen til at lære at arbejde med Blog var der.
3. Vi manglede lidt fornemmelsen af differencering var tilstede
4.Vi mener at faglige og processuel vejledning mener vi var af asynkron karakter.
5. også evalueringen var asynkron

obs vi arbejder måske i alle tre dele i løbet zf en undervisnibng

vigtige link

http://edidaktik.evidencenter.dk/Dialog/Dialog.html
E-didaktiske model

1.2.2018 Indlæg c) –evaluering af dagens forløb via Blog skrivning

Jeg synes det faktisk fungerede bedre end jeg havde forventet.

 Jeg var udfordret af mine egne begrænsninger i forhold til teknikken. Jeg mangler en systematik og rutine i at bruge blog, og jeg mangler færdigheder i forhold til at uploade billeder mm. 

Men når det er sagt, så fik jeg også meget ud af at skulle skrive og præsentere een problemstilling skriftligt. Jeg forsøgte at være rimelig stringent i forhold til den tid der var afsat til opgaven, og det var faktisk en hjælp for mig. Jeg kører ellers let ud af et spor og lader det tage alt for meget tid. Så i det lys var det en personlig god læring at skulle comitte sig til at overholde tidsfristerne. J

Jeg kunne også have gennemgået de enkelte teoretikere i særskilte afsnit, og jeg ville have fået endnu mere ud af det. Det kunne (ville) dog kræve at jeg var startet tidligere og havde forberedt mig endnu mere asynkront. Netop denne mulighed for at arbejde forskudt (asynkront), er en fordel ved denne metode.

Rent teknisk arbejdede jeg i et word dokument undervejs, og satte det ind når jeg var færdig. Det funderede fint, bortset fra at den altså ikke kunne tage billedmaterialet med over?!

Undervisningsmaterialerne var gode med deres eksempler på hvordan der kan anvendes forskellige læringsstile. 

Rigtig god oplevelse også at få teoretikerne præsenteret via video. Og dejligt at få repeteret dem i det hele taget. Spændende og sjovt også at læse dem bearbejdet og brugt hos peerJ. Det skabte da også refleksioner tilbage til min egen forståelse af begreberne, såvel som den feed back der blev givet var god og konstruktiv.

Den forberedende litteratur og læsemængde var helt passende J

Det var spændende at gå mere konkret ned i en læringssituation. Det skabte refleksion både i forbindelse med egen skrive proces, men også i forhold til feed-back.

Jeg tænker metoden egner sig bedst hvis man har samme praksis. Jeg tog mig selv i at bruge meget energi på at forklare hvordan min praksis så ud, i forhold til de korte forløb og de vilkår AMU eksisterer under.

 Det er ikke sikkert at min peer oplevede at det betød så meget, men jeg ved jeg jeg selv føler jeg skal have det helt på plads! J  Men igen… måske noget man kunne have aftalt inden, og så evt. lagt systematisk ind i et særskilt afsnit?

Jeg har fået god feed back, og anerkendelse i forhold til de tanker jeg gør mig. Det er jo i sig selv motiverende for at forsætte.  Samtidig er jeg blevet inspireret i forhold til f.eks hvordan kursisterne måske kan starte med at lave en kort præsentation af dem selv på Fronter for dem der er motiveret for det.. kunne det måske endda været via video?!.

Tidsmæssigt så synes jeg dagen er fløjet afsted, og at den har været både aktiv og produktiv.

Jeg mangler stadig helt at gennemskue hvor jeg kan finde kommentar og hvordan funktionen med at jeg får besked undervejs når der er skrevet et indlæg fungerer. Jeg får det –tror jeg på min arbejdsmail, så måske jeg også kan indstille min private G-mail til at give besked?

Det tiltaler mig at man kan arbejde og have det hele samlet, og jeg ser frem til jeg får lært at bruge etiketter rigtigt :-).

1.2.2018 indlæg b.

 I forhold til mine problemstillinger, der jo er kendetegnende ved at jeg kun møder kursisterne ganske kort. 

Jeg har ikke mulighed for at få uddybende indsigt i den enkeltes forudsætninger og det kan være svært at spotte hvor netop nærmeste udviklings zone er når der er 25 kursister. Særlig når vi har lagt dagen for lægemiddelberegning som nummer 2 ud af 5.

Men jeg kommer til at tænke på at jeg måske kan udnytte det at de har mulighed for at tilgå FRONTER rummet ca. en uge inden de starter på kursus.

Jeg kunne prøve at tilrettelægge måske video -en videooptagelse hvor jeg præsenterer både målene og metoderne vi arbejder med på kurset, og også her komme ind på at lægemiddel beregning er en metode til at skabe patient-sikkerhed (som jeg også i undervisningen understreger.) 

Måske jeg konkret kan vise eksempeler hvor det giver mening at kunne ”tjekke” og selv omregne. - F.eks i forhold til præparaterne i tryghedskassen som mange møder ude i primær.

Jeg oplever at det i forhold til omregning kan give mening at anvende måleforhold de i forvejen kender fra deres køkken, angivelse af fedt procent i pålæg fra supermarkedet, tænke mængde ind i forhold til f.eks 1 gram (1000 mg panodil) som de fleste kender. Dette for at praksisgøre begreberne. Her kunne også anvendes videofilm med billeder til at understøtte forståelsen af gram, milligram, ml. mm.

I forhold til differencering har jeg prøvet med RØD GUL GRØN inddelingen. Men pga. den korte tid på kurset har de svært ved at score sig selv før de ser opgaverne som de øver med i undervisningen (ca. 30 min).  Inden dem ,der kan selv,  for fordelt sig i forhold til behovet for hjælp, så går tiden let.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at det måske også var noget de kunne arbejde med hjemme i forbindelse med at jeg f.eks tilrettelagde undervisning ved at lave flipped classroom.  I flipped classroom vender man undervisningen om således at de præsenteres for det oplæg jeg giver dem i klassen hjemme når de har tid og mulighed som forberedelse, og så i klasserummet arbejder med at løse opgaverne.

I praksis kunne det handle om at jeg talte samtidig med slideshow (power-point) og om muligt kunne arbejde med en lyspen eller lignende til at pege med.? –tror der findes et program for det.

Fronter er den elektroniske platform vil hidtil har arbejdet med. Den indeholder forskellige muligheder for at arbejde med f.eks elektroniske opgavebesvarelser, men også muligheder for at relevante link,  anvende quiz mm.  Her tror jeg, at  jeg vil kunne finde noget jeg kunne lægge ind, hvor de dels kunne score sig selv i forhold til rød, gul, grøn -differenceringen og dels ved at lægge link til opgaver så de kunne udfordre sig selv i relation til nærmeste udviklings zone.

Jeg har også brugt kahoot i forbindelse med repetition. En mulighed er også at bede kursisterne om at formulerer beregningsspørgsmål som jeg så putter ind i en kahoot som vi spiller dagen efter f.eks. Det plejer kursisterne at være ret begejstrede for, og jeg får udnyttet det rent læringspædagogisk J

PS. I kursus enheden skal vi arbejde med Fronter resten af året inden vi som resten af sosuc overgår til ”It’s learning  ! (måske, nu må vi jo se J !) Ingen har haft mulighed for at være på kurser og blive introduceret, så det er udsat for vores vedkommende. Det er også en vigtig forudsætning at underviserne behersker det digitale rimeligt i relation til at bruge det som læringsmetode. Når det så er sagt, så oplever jeg faktisk også at det skaber god stemning og energi i klassen når ”de” får lov at hjælpe læren J 

Vi er netop gået over til et IT netværk (hedder det mon det) som skule være hurtigere og mere let at arbejde med!? -for det vil helt sikker styrke glæden og motivationen fra alles side:-)